En nylig artikel i Folkeskolen sætter fokus på projektet ”Hest på skoleskemaet”, hvor forskere undersøger, hvad heste og stalden kan betyde for børn og unge i mistrivsel og med skolefravær.
Projektet er stadig nyt, og forskerne understreger, at der endnu ikke er tale om endelige resultater. Men de første erfaringer er interessante.
For de peger på noget, som vi også oplever på Skole på Gården:
Nogle elever har brug for et andet læringsmiljø for at få øje på deres egne styrker og muligheder.
Når eleven ikke lykkes i skolen – men lykkes et andet sted
I artiklen fortæller lektor Camilla Finsterbach Kaup om børn, som ikke kommer i skole, men som kommer i stalden.
Et eksempel er en pige, som ikke havde oplevet meget succes i skolen. I stalden var situationen en anden. I stalden kunne hun tage ansvar, hjælpe og passe dyrene. Hun kunne løse konkrete opgaver – og hun blev anerkendt for det, hun var god til. Så selvom der er krav, så kunne hun godt. Det handler ikke om at børn ikke vil. Måske handler det nogle gange om, at barnet endnu ikke har fundet det sted eller den måde at lære på, hvor det oplever at kunne lykkes.
Det er netop her, vi ser en vigtig opgave for Skole på Gården.
Vi vil ikke tage udgangspunkt i alt det, eleven har svært ved, i stedet for vil finde ud af, hvad eleven kan, hvad eleven interesserer sig for, hvad giver mening og hvad der giver eleven mulighed for at opleve mestring.
Trivsel handler ikke kun om at få hjælp. Det handler også om at opleve, at man kan noget, har betydning og bidrager.
Vi ser på hele eleven
Alle elever er forskellige, derfor kan en skoledag heller ikke nødvendigvis se ens ud for alle. Nogle elever har brug for ro og forudsigelighed. Andre har brug for bevægelse og praktiske aktiviteter. Nogle har brug for at være tæt på dyr og natur. Andre motiveres af maskiner, byggeri, kreative opgaver eller et konkret ansvar.
På Skole på Gården arbejder vi derfor med den enkelte elevs behov og styrker. Det betyder, at vi forsøger at skabe en skolehverdag, hvor eleven ikke hele tiden bliver mindet om det, der er svært, men får mulighed for at udvikle det, der allerede fungerer, så at styrker kan bliver større, når de bliver brugt. Når en elev oplever at være god til noget, kan det være et vigtigt udgangspunkt for at arbejde videre med det, der er svært.
På gården er der altid noget, der giver mening
En af de ting, forskerne fremhæver i ”Hest på skoleskemaet”, er strukturen og ansvaret i stalden, der er opgaver, der skal løses. Der skal fejes, dyrene skal fodres, hestene skal strigles og nogle gange rides, der skal ryddes op. Det lyder måske enkelt, men for et barn, der har svært ved at finde mening i skoledagen, kan det være meget betydningsfuldt. Formålet er tydeligt. Hvis dyret mangler vand, skal der fyldes vand i, hvis der ligger noget i vejen, skal det fjernes. Alle opgaver giver mening med det samme. Resultatet er synlig.
Når man bliver god til noget, som andre har brug for, ændrer det ens selvtillid og selvværd, men også ens position i fællesskabet. Man har lært noget og man får noget at bidrage med, man kan opleve at bliver betydningsfuld.
Faglig læring kan tage mange former
Når vi arbejder på gården, betyder det ikke, at de faglige mål forsvinder. Tværtimod, vi finder måder, hvor fagene kan give mening i den enkelte elevs hverdag. Vi tilpasser skolen til eleven.
På Skole på Gården arbejder vi ikke på, at alle elever skal passe ind i den samme form, vi arbejder på, at læringsmiljøet skal kunne tilpasses den enkelte. Det betyder ikke, at vi sænker forventningerne til eleverne. Blot at vi finder andre veje til at nå dem. Hvis en elev har mistet troen på egne evner, skal det første skridt være noget, eleven kan lykkes med. Vi starter dér, hvor eleven er – og bygger videre derfra.
Fra gården og videre ud i livet
Artiklen om ”Hest på skoleskemaet” fortæller om en pige, der gradvist er begyndt at vende tilbage til skolen gennem sit arbejde i stalden. Det er netop den slags udvikling, vi vil opnå. For gården behøver ikke være et alternativ til skolen, den kan være en bro til læring, fællesskab og videre udvikling. Når eleven får erfaringer med at lykkes ét sted, kan de erfaringer tages med videre.
Det handler ikke kun om heste
Selvom artiklen handler om heste, er det for os vigtigt at understrege, at det ikke kun er hesten, der gør forskellen, det handler om det læringsmiljø, der opstår omkring dyrene, konkrete opgaver, ansvaret, strukturen, relationerne og ikke mindst om muligheden for at blive set for det, man kan.
Det er også derfor, vi på Skole på Gården arbejder med mere end bare dyr og praktiske aktiviteter. Vi arbejder med at finde den enkelte elevs vej til læring og udvikling. For det, der virker for én elev, er ikke nødvendigvis det, der virker for en anden.
‘’Skole på Gården: en skole, hvor der er brug for dig’’
Måske er det i virkeligheden det vigtigste, at eleven oplever at være en del af noget, hvor der er brug for eleven. At eleven har kompetencer, som andre kan se og bruge, at fejl ikke betyder, at man har fejlet som menneske, at man så må prøve igen. At man kan udvikle sig.
Og at skolen ikke kun handler om det, man endnu ikke kan – men også om alt det, man allerede kan.
For nogle elever begynder vejen til læring måske med en bog. For andre kan den begynde med en hest, et dyr, en praktisk opgave eller et ansvar, der giver mening. Det vigtigste er, at eleven får mulighed for at opleve:
“Her kan jeg noget.”
“Her er der brug for mig.”
“Her hører jeg til.”
Det er netop dér, lysten til at lære begynder igen.
Læs artiklen i Folkeskolens Fagblad her:
https://www.folkeskolen.dk/forskere-er-optimistiske-heste-kan-vaere-en-vej-tilbage-til-skolen/
