Skolen på Gården
Skole på Gården er noget jeg virkelig brænder for. Jeg vil gerne hjælpe så mange børn som muligt med vores erfaringer, oplevelser og vores dyr. Derfor vil jeg gerne holde jer opdateret om hvad der sker på skolen gennem denne blog. Jeg vil skrive om erfaringer, oplevelser og tips jeg har med hensyn til at have med børn i ufrivilligt skolefravær at gøre.
Det er vel oplagt at det første blog handler om mig. Og jeg starter helt fra bunden. Mange af læserne kender mig, men for dem som ikke kender mig…..
Jeg er Machteld, som er et hollandsk navn, da jeg er født og opvokset i Holland. I 2003 flyttede jeg med mandLéon, og min 9 måneder gamle datter til Sønderjylland.
I 2005 flyttede vi til Gråsten, og der bor vi stadig. I 2011 startede vi en lille rideskole, Equifree. Helt fra begyndelsen havde vi fokus på, at det var et rart sted at være, både for hestene og vores andre dyr, men også for de ryttere, der kom og red. Der er højt til loftet, og ikke fyldt med krav, andet end at man skal være ordentlig med hinanden og dyrene. Òg at man rydder op efter sig!
Imens blev også vores børn (en var blevet til tre) større, og det gik ikke helt uden udfordringer. Det viste sig, at de alle tre har nogle udfordringer. De er alle tre ordblinde, og har diagnoser inden for autisme/ADD/ADHD, ligesom Léon, min mand, har ADHD.
I 2019 oplevede vi for første gang, hvad det virkelig betyder at have et barn i mistrivsel og ufrivilligt skolefravær, da vores mindste (dengang i 5. klasse) havde det tiltagende svært, og en dag tæt på Påske ikke kunne mere.
I en senere blog vil jeg gå mere ind i det.
I hvert fald var det for mig en anledning til at søge nye veje. Hvordan kunne jeg hjælpe mit barn?
Dyrene, heste hjalp. Roen, nærværet og nedsatte krav hjalp også. Hvordan kunne jeg give flere børn den samme oplevelse?
Derfor besluttede jeg at tage på seminariet! I 2020 startede jeg på den digitale læreruddannelse, og i januar 2024 blev jeg færdiguddannet.
Hele forløbet har jeg haft fokus på specialpædagogik, på ordblindhedsproblematikken, på elever som ikke passer ind i det almindelige skoleliv.
For min bachelor interviewede jeg en del elever, forældre og professionelle om deres erfaringer med ufrivilligt skolefravær og deres ideer til løsninger.
Her lærte jeg at det ikke kun er min datter som havde udfordringer, jeg var ikke den eneste, og mange af de børn som knokler med det samme har de samme oplevelser.
Jeg er nu uddannet lærer, designer, og veterinærsygeplejerske, uddannelser i mange forskellige retninger, men som allesammen betyder noget for den måde vi er på på Equifree.
Siden dengang vores ældste fik autisme diagnosen som 9-årige, har jeg været på kurser, set dokumentarer, og læst omkring autisme, ADHD/ADD og lignede diagnoser, både beretninger fra pårørende og faglitteratur. Jeg kan godt kalde mig ekspert på området.
Jeg arbejder nu, ved siden af rideskolen også på en digital skole. Her møder jeg igen en del elever som har det svært. Elever som har lavt selvværd, ingen tro på sig selv, med til tiden voldsomme reaktioner til krav.
At opbygge en relation med disse elever er det vigtigste punkt, men ikke det nemmeste. Når man arbejder på hver sin side af computeren, og eleven har det svært med både at tale, og at have kamera tændt, kræver det en del udholdenhed og kreativitet af lærere. Men det lykkes! Og det er lige præcis det jeg brænder for.
I august 2025 startede jeg så endelig op med ‘Skolen På Gården’. Det som var grunden til at jeg startede på seminariet. Jeg er super glad og stolt af at kunne sige velkommen til de første elever.
Dyrene kan noget, Equifree kan noget, og forhåbentlig kan denne blog også noget, og kan den hjælpe flere med råd, tips, og hvis ikke andet med at vise forståelse for hvor ensom og svært det er at stå med et barn i mistrivsel og ufrivilligt skolefravær.