Livet på Gården
Der er noget helt særligt ved livet på vores gård. Mange mærker det allerede, når man drejer ind ad vores grusvej og ankommer på gårdspladsen. Her er luften klarere, lydene tydeligere, og tempoet lidt langsommere – på den gode måde. Equifree er ikke bare vores gård, men et levende fællesskab, hvor mennesker og dyr kan mødes med respekt, ro og nysgerrighed.
Om morgenen, når alle er vågnet, og vi kommer ind i stalden, hører vi de mange lyde af marsvinene. ‘Mad, mad, mad', skriger de. Volvo, Lars’ kat ligger i høet og er ligeglad. UPS går rundt og prøver at få øje på mus.
Dagen starter med at vores fjordhest Peer skal have sin morgenmad. Hans tænder er efter 30 år så nedslidte, at han ikke længere rigtig kan spise hø.
Hønsene skal få lov til at komme ud; vi lukker hønsehuset om aftenen, så Mikkel Ræv ikke kan få en gratis natmad.
I løbet af dagen får de forskellige dyr deres mad. Nogle gange er der børn fra ‘skolen på gården’ som hjælper med at give grisene Sir Francis Bacon og Lady Kayley, kaninerne Flappie, Stamper og Nightwing, hønsene og marsvinene. Nogle gange er der en praktikant, men tit hygger vi selv med det.
Hestene på marken skal have hø og mineraler. Mest er det Léon som kører ud med traktoren. Så snart man starter traktoren, hører man vrinsker fra marken. Hestene ved, hvad det brumme betyder, og bange for traktoren er de i hvert fald ikke. Léon bruger hornet, og stadig går de stille og roligt foran traktoren. Vi er tålmodige, husker at det er deres hjem, hvor vi kører rundt.
På vores gård handler arbejdet med hestene ikke om at styre, men om at samarbejde. Det er et sted, hvor man lærer at lytte – ikke kun til hestene eller de andre dyr, men også til sig selv. Hestene spejler dit humør, din energi og din tilstedeværelse, og de giver noget tilbage, som er svært at beskrive, men for os, umuligt at undvære. Mange, der kommer her, fortæller, at de finder en ro, de ikke vidste, de savnede. Det er noget helt særligt, når man bare står og mærker en varm hestemule mod sin hånd.
Equifree er et sted hvor vi arbejder på at alle kan være eller finde sig selv. Et sted hvor det kan være trygt, et sted hvor man ikke behøver at være ‘på vagt', et sted hvor man kan få en pause fra presset og ‘livet’.
Om aftenen, når de sidste ryttere er kørt, når vi har igen lukket for hønsehuset, vi har sagt godnat til hestene, lyttet til de sidste marsvin-skrig og slukket for lyset i stalden, kan vi sætte os ned, trætte, men tilfreds da det igen har været en dag fyldt med glæde. Det er et privilegium at kunne give et frirum til så mange.
Equifree er mere end heste, mere end rutiner og daglige gøremål. Det er et fristed, et åndehul og et hjem for alle, der søger en dybere forbindelse til sig selv og dyrene.
Vi er taknemmelig for det fællesskab, vi, med alle jeres hjælp, har kunne skabe på gården.
